Samme mad.
Smartere tilberedning.

Når kartofler, ris og pasta afkøles dannes resistent stivelse — en stivelsesform der optages langsommere og ikke spiker blodsukkeret. Effekten er markant og varig selv ved genopvarmning.

Fedt forsinker hvor hurtigt maven tømmes — og dermed hvor hurtigt kulhydraterne optages i blodet. Smør på kartoflerne, olie i risen eller fløde i sovsen sænker GI for hele måltidet.

Syre — fra eddike, citronsaft eller fermenterede fødevarer — reducerer glukoseoptagelsen i tarmen markant. Det er en af de mest effektive GI-sænkere og bruges aktivt i det nordiske køkken allerede.

Jo mere nedbrudt stivelsen er — jo hurtigere optages den. Overkogte kartofler og grød har markant højere GI end let tilberedte varianter. Stop kogningen et par minutter tidligt — der skal stadig være bid i det.

Hvad du spiser først påvirker hele måltidets GI-effekt. Grøntsager og protein spist inden kulhydraterne dæmper blodsukkerspiket markant — fordi fiber og protein forsinker kulhydraternes optag.

Hurtige kulhydrater alene giver det kraftigste blodsukkerrespons. Kombineret med fedt, protein eller fiber bliver effekten dramatisk anderledes. Et stykke rugbrød med æg og smør er et fundamentalt andet måltid end rugbrød med syltetøj.